KIKKERTUNDERSØGELSE AF MAVESÆKKEN (GASTROSKOPI)

PATIENTINFORMATION
Revideret december 2019

Undersøgelsen udføres via et næsebor i lokalbedøvende gel med en tynd kikkert. For at kunne se mavesækken blæses luft i mavesækken.

Før undersøgelsen
Du ikke spise eller drikke de sidste 4 timer før undersøgelsen.

Eventuel nødvendig medicin kan indtages med en mundfuld vand.

HVIS du får følgende syredæmpende: nexium, losec, lanzo, pantoloc, omeprazol, kuracid eller pariet altså syredæmpende medicin – bedes du undlade at tage medicinen 1 uge før undersøgelsen med mindre andet aftales. Du kan i stedet indtil 1 døgn før undersøgelsen tage håndkøbsmedicin mod syre (syreneutraliserende flydende medicin, tyggetabletter, eller lign.) Hvis du skal til en kontrol-kikkertundersøgelse må syredæmpende medicin tages op til undersøgelsesdagen.

Undersøgelsen
Begge næsebor lokalbedøves med lidokain gel.

Undersøgelsen foregår i venstre sideleje. Kikkerten føres ind gennem et næsebor, hvorefter du bliver bedt om at lave synkebevægelser, således at kikkerten kan komme ned i spiserøret. Der er masser af plads til at trække vejret gennem munden, og du kan faktisk snakke under proceduren.

Undersøgelsen varer 3-5 minutter. De fleste patienter finder undersøgelsen let ubehagelig.

Efter undersøgelsen
Du må spise og drikke efter undersøgelsen, dog ikke varme drikke eller spiser første time.
Du kan som oftest genoptage planlagte aktiviteter samme dag.

Komplikationer
Ses sjældent ved denne undersøgelse. Der ses dog ofte lidt næseblødning efter kikkertundersøgelsen.